Formanalyse af "Guggenheim, Bilbao"

Til at lave en formanalyse af "Guggenheim, Bilbao" har jeg vagt at bruge den formanalytiske model. Dette har jeg valgt fordi der ligges stor vægt i arkitekturens former. Her bliver arkitekturen løsrevet fra religiøse, sociale eller kulturelle kontekst, samt er den uafhængig af dens indhold og symboler.

Arkitekturens titel er "Guggenheim Museum, Bilbao", den er kontrueret af den amerikanse arkitekt Frank Gehry. Den var færdig d 18 oktober 1997. Den står i Abando, Bilbao i Spanien.

Mit umiddelbare indtryk er at jeg syntes den er smuk, dels fordi der er en masse vand rundt om som både spejler sig flot i arkitekturen såvel som arkitekturen spejler sig i vandet. Vandet er god kontrast til bygningens ellers meget hårde materiale. Jeg syntes også at skulpturen ligger flot omkring naturen. Selvom den godt kan se lidt malplaceret set fra byen. Umiddelbart ser den meget abstrakt ud hvilket udfra beskueren kan virke som om den er lidt upraktisk eller overflødig.

Det's funktion er et museum for moderne kunst. Den blev bygget på grundlaget, at den skulle tiltrække turister i byen Bilbao.

Formen på skulpturen er meget organisk samt er der en masse asymmetri. Den er på samme måde også geometrisk. Alle disse skæve linjer skaber rod og dynamik i arkitekturen. Da skulpturen har så mange skæve linjer og er så organisk er der kun få rationelle linjer. Hvis vi tager et kig på skulpturen så er det let at se at det er selve væggene der skaber rummene. Det ligner meget at man har bygget skulpturen og derefter først tænkt på rummene bagefter. For beskueren kan denne kaotiske opbygning medføre en voldsom oplevelse af bygningen.

Grundplanen er på samme måde som man opfatter skulpturen nemlig dynamisk. Rummene virker irrationelle fordi det ligner at væggene bevæger sig rundt om en fordi det netop ikke er nogle rationelle linjer. Rummene virker meget åbne og rumlige, samt der ingen funktionalitet er.

Facaden eller kroppen på skulpturen er man nød til bevæge sig rundt om, da der hele tiden er nye elementer og nye overraskelser på vejen rundt. Dog må man konstatere at den har en indgang som egentlig "burde" være forsiden.

Skupturen er lavet af titanium, dette titanium får skulpturens overflade til at virke både organisk og "hård". Materialet skifter også farve alt efter hvordan vejr- og lys forhold er. Der er brugt 2 materialer mere kalksten og glas som harmoniserer perfekt og giver et arkitektisk design og et meget visuelt udseende

Dekonstruktivistisk arkitektur; Kreer din egen folie

I denne øvelse om er insipreret af Bernard Tschumis folier i park de la Vilette, har jeg skullet kreere min egen folie i miniformat.

1. Jeg har taget udgangspunkt i en fisk og derefter tegnet den på et hvidt A4-ark
2. Herefter har jeg tenget fisken igen, denne gang på et sort A4-ark
3. Jeg har gjordt mig meget umage i, at dyret har skullet fylde hele papiret
4. Efterfølgende har jeg klippet de to dyr ud i tilfældige 7 former
5. Jeg har klippet et lille snit i mange af formene, og snoget, bøjet og såvel som knækket formene.
6.  Til sidst hængte jeg modellen op på en opslagstavle på gymnasie gangen

Resultatet kom til at se således ud













Som der ses på billedet ovenstående har jeg taget udgangspunkt i noget konkret, derefter skilt det ad, for derfor at sætte det sammen igen, altså de-kontruere. Det er også tænkt at man skal kunne gå ind i min mini model af foliet.

Mit folie er overvejende organisk og svunget. Formerne er meget bløde, fordi jeg har svunget storstedelen. Der er dog også et strengt og kantet præg på den. Den ser meget kaotisk, rodet og dynamisk ud. Der sker en masse ting, og elementerne peger ud i forskellige retninger. Linjerne er skæve samt der er en masse asymmetri. Da der ikke ligger en større betydning og tænkning i foliet kommer det hurtigt til at virke meget abstrakt, samt at der ikke er en betydning af de forskellige elementer. Den er meget ustabil og skrøbelig grundet dens abstrakthed og asymmetri. Som sagt overstående har jeg skilt noget konkret ad for derefter at sammensætte det på nye måder, med andre ord har jeg dekonstrueret den. Faktisk er min tankegang med dette at, form follows fantasy.

Nedenstående ses den fra forskellige vinkler: