Kroppen i kunsten - billeder

Hvordan kan man karakterisere kropsidealet i de tidligste fremstillinger af mennesket?

•        Svulstige kvindeformer

Hvordan var kropsidealet i antikken, og hvordan ser de antikke statuer derfor ud.

•        Kroppen og sjælen à Hænger sammen
•        Stræk krop, muskuløse og trimmet

Hvad skete der med kropsfremstillingen i middelalderen? Hvorfor

•        Kroppen hang ikke sammen med sjælen à Adskillelse
•        Måtte ikke for meget hud og krop fordi de kunne vække begær
•       Kroppen var syndig

Hvad betyder renæssance?

•        Genfødsels af antikkens idealer

Hvad er renæssancens kropsideal. Nævn minimum 1 vigtig kunstner fra renæssancen

•        Sammensmeltning af krop og sjæl à trimmet og muskuløse kroppe. Eftertænksomt menneske
• ·      Michelangelo (1475-1464) - skulptør

Hvordan kan man karakterisere Rubens billeder, der var en del af barokken?

•       Maler ofte svulstige, nøgne kvinder à Det var okay for kirken så længe det var kvinder fra mytologien

  

Bartolomæus, Udsnit fra altertavle, Barcelona (ca. 1200)

•         Middelalder - ikke fremhævede kroppe
•        Figurer uden former

Venus’ fødsel, Sandro Botticelli, ca. 1480.

•        Renæssancen
•        Nøgne kvinder med former à stærk mand. Kvinde fra mytologien - Ok for kirken

Laokoon, Hagesandros, Polydoros og Athenodoros (3 billedhuggere fra Rhodos), ca. 100 f.kr.

•        Antikken
•        Muskuløse mænd som er blottet
•        En smule kontrapost

”Venus ved spejlet”, Peter Paul Rubens, 1614-1615.

•        Barokken
•        Frodige og blege kroppe

Åbykrucifikset, ukendt kunstner, ca. 1100. Nationalmuseet.

•  Middelalder - usikker på om man måtte afbillede Jesus. Derfor er det tegnet lidt som et kors
• Mager krop à for ikke at vække begær

Besvarelser på spørgsmål til teksten "Landskabet i malerkunsten"

Landskabet i malerkunsten 1600-1900 (s. 19-22)

 Hvilken rolle spillede landskabet i malerier før 1600-tallet?

- Ikke en stor rolle. Det var blot baggrunden
 Hvilken opfattelse havde man af landskabet i middelalderen?

- Naturen var vild, så kirken ville heller fremhæve mennesket
Hvad fik landskabsmaleriet til at udbrede sig?

- Det var ikke kun længere kirken, som bestilte mallerier. Flere mennesker begyndte at bestille mallerier, og det åbnede op for landskabsmalerier
 Hvad menes der med, at landskabet som motiv er revolutionerende?

- At maleriet kunne genfindes i virkeligheden.
Prøv at definere det romantiske landskabsmaleri ud fra, hvad teksten fortæller om Casper David Friedrichs ”Vandringsmanden”.

- Romantikken er en periode i 1800-tallet. Forhold mellem det eventyrlige og det farefulde. Det romantiske landskabsmaleri er beskevet som faretruende, spændende osv. Det romantiske landskabsmaleri vil gerne afgive landskabet med det romantiske menneske.
Casper David Friedrich og William Turner beskrives begge som værende romantiske landskabsmalere – hvordan er de det? Hvordan adskiller Friedrichs kunst sig fra Turners?

- De får dystre billeder til at virke lidt positive og glade, ved at tilføje et skær af lys à det tilføjer håb og glæde til billedet

Landskabet i malerkunsten 1600-1900, spørgsmål til side 23-26

 Hvad stod realismens landskabsskildringer for? Og hvad var dets hovedintention?

- Malerierne lignede de motiver der var taget udgangspunkt i. Mange malere blev nød til at stå udenfor at aftegne selve naturen.
Hvad gik den nationalromantiske bølge ud på? Hvad mente kunstprofessor N.L. Højen var kunstnerens opgave?

- Den gik ud på, at de danske nationale romantiske malere skulle udtrykke sin kærlighed til fædrelandet gennem malerier. Han mente at kunsten havde en social opgave som var, at den skulle værne omkring de danske værdier.
 Beskriv hvordan impressionisterne revolutionerede gengivelsen af landskabet.

- Malerne sad ude på selve naturen og færdigjorde deres værker på stedet, modsætningen til realismens malere, som tegnede naturen, og færdigjorde malerierne derhjemme.
 Hvordan adskilte impressionisternes måde at male på sig fra kunstnerne før dem?

- De var optaget af lysets indvirkning på motivet.
 Hvad nævnes omkring fotografiets indflydelse på kunsten i teksten?

- Fotografiet fandtes ikke, så de havde ikke noget billede at farve eller male efter, hvis at de tog hjem. Derfor blev de nød til at forblive ude i naturen og færdigøre deres maleri. Fotografiet var så småt begyndt at komme frem. Mone ville ikke have, at mallerier blev overtaget af fotografier. Han begyndte at lave mere struktureret mallerier, med hårde penselstrøg
Paul Cezanne lagde grund for en ny stilretning – hvilken? Hvad gik denne ud på?

-Han lagde grund for kubismen. Hvilket der går ud på at opdele landskabet gennem farveflader og komposition. Det var systematisk præget. Derfor blev detaljerne nedtonet i fordel til farvernes sammenspil.

Farver - Johannes Ittens farvecirkel

Johannes Ittens farvecirkel er opdelt i 12 farver. 6 hovedefarver hvori der er primærefarver gul, rød,blå og sekundærefarver orange, violet, grøn.

Ved at blande 2 primære farver ligelidt for man sekundære farver.
Ved at blande primærefarver med sekudærefarver for man mellemtoner. (mellemtonerne skulle have været på de pladser i farvecirkel jeg ikke nåede at få malet færdigt)

Til hvert trin er der en mellemtone det ses fx. ved at gul og rød blandes sammen til gulorgange.


Farverne der ligger overfor hinanden i hjulet kaldes komplimentere farver der er rød og grøn, lille og gul, blå og orange.

Når man bruger farver i billeder kan man danne en klang. De mindste farver der kan danne en klang er 2 farver der danner en 2-klang. Der kan også anvendes flere farver for at lave flere klange. Ved at der er flere klange i et billede bliver billedet mere livligt og der bliver bragt smaspil med hinanden.

Visualiseringsøvelse af et objekt

Tegning 1

Jeg har lavet en visualiseringsøvelse af et objekt. I mit tilfælde var objektet en lysestage.

Jeg lagde fokus på henholdsvis skygger og lys.

I min første tegning havde jeg fokus på lyset.

Jeg tegnede i et mørklagt lokale hvor der blev sat et sterinlys op ved siden af vores lysestage som skulle "lave" lyset.

Her er kan man se at der er meget stor kontrast imellem lys og skygge.

Stearinlyset fremstår som om der er blevet brugt clairobscur fordi vi kan fornemme at der er en lyskilde udenfor tegningen.

Udover clairobscur syntes jeg også der er lidt impressionistisk lys over tegningen da lyset er ligeså vigtigt som lysestagen selv
Jeg synes også vi fornemmer en form for sfumato belysningslys da vi bevæger os fra oplyste områder på lysestagen til helt sorte områder. Der er også lidt blide overgange når vi skifter fra de lyseområder til de sorteområder.

Vi kan også se lysestagen kaster en slagskygge.

Tegning 2

I min anden tegning have jeg fokus på skyggen.

Der tegnede jeg i et lyst lokale så jeg fik skygger ind på min lysestage.

Her er der er et formgivende lys (linær stil) og det kan vi se ved at der er jævnt dagslys, der er glidende overgange som former lysestagen. Det gør også at skyggerne er ensidige og det bliver belyst ligelidt og tydeligt. Vi kan heller ikke fornemme hvor lysretningen kommer fra.







      

Perspektivtegning af 22 gangen på Herning Gymnasium

 På de to billeder kan i se en perspektivtegning jeg har lavet.

I en perspektivtegning fornemmer vi en rumlighed/ en dybde


I billedet er der brugt hjælpemidlet repourssouire. Det ses ved at der er et element der træder i forgrunden som i dette tilfælde er den første dør og noget træder i baggrunden som kunne være den sidste dør. Det kan også se ved at der er en afstand imellem elementerne.

Et andet hjælpemiddel der er også er blevet brugt er lineære gradienter. Det kan vi se ved at elementerne bliver gradvist mindre jo længere ind i tegningen vi kommer. Så altså forgrunden er større end baggrunden. Det giver også en dybde i billedet. Det kan vi også se på tegningen at det bliver mindre og mindre.

Der indgår selvfølgelig også linaperspektiv. Det er også kaldet et forsvindingspunkt (ens synsvinkel). På samme måde er det også til at kunne skabe dybde i billedet.

Der er også en horistontlinje som er ens synsvinkel eller ens øjenvinkel

I billedet er der også ortogonaler som er linjer der går ind i billedet som rammer et forsvindingspunkt. Det kan man se ved de skrålinjer der går ind i tegningen.

Dynamisk & statisk billede komposition

I billedkunst har vi arbejdet med statisk og dynamisk opbygning af billedet

Jeg har lavet disse to collager som er henholdsvis opbygget på en statisk og dynamisk måde

Statisk collage

Collage nr. 1

Denne collage er statisk opbygget.
Det er den fordi der er ligevægt, ro og stilstand i billedet. Dette kan vi se ved at der ikke er nogen form for "bevægelse".
Det er også en balance i det og det er grundet figurerne (symmetrien) og linjerne. De horisontale linjer gør sådan at man føler der er en slags balance i billedet. Halv cirklen sørger også for der er ligevægt i billedet.

Dynamisk collage

Collage nr 2
Denne collage er dynamisk opbygget.
Vi kan se det ved at der er bevægelse, energi og en masse forskellige elementer i billedet.
Symmetrien og linjere er placeret i flere forskellige retninger. Der er benyttet diagonale linjer i billedet for at få bevægelse.
Trekanterne er ikke ligebentet hvilket også bringer noget liv i billedet. Oppe fra venstre hjørne er der nogle "takker" som bliver fornemmet som en kraft der fører over til trekanterne.