Ostevoksskulptur + skulpturanalyse

Iforbindelse med enmet kroppen i bevægelse har vi lavet en skulptur udaf ostevoks.

Min skulptur har taget udgangspunkt i en ballerina i en flot positur

Min figur ser ud som følgende

Min figur er lidt mere vippet til siden end den jeg oprindeligt har taget udgangspunkt i, men jeg syntes det gav mere bevægelse at vippe den lidt ekstra. ;-)

Arbejdsprocessen foregik således at vi skulle finde et billede hvor kroppen var i bevægelse eller hvor det ihvertfald var noget dynamik. Efter det skulle vi begynde at bygge skulpturen op at forskellige tykkelser af ståltråd. Da vi var tilfredse med "skelettet" begyndte vi at putte voks på såvel at hæfte skulturen fast til en træklods.

Jeg har siddet meget og arbejdet/nusset med skulpturen, imens jeg havde et meget kristisk blik på den, for at gøre den bedre og få endnu mere bevægelse ind. 

Skulpturanalyse

Skulpturensdata

Lavet af Sofie Trier Andersen i 2016

Skulpturen er lavet af ostevoks

Skulpturens titel er "Ballerine"

Skulpturbeskrivelse

Skulpturenforestiller en ballerina i kropsprositur. Den er omtrent 10-15 cm høj. Overkroppen er en smule større end resten af kroppen.

Materialer og overfladebehandling

Som sagt er den lavet ud af ostevoks og ståltråd. Det er blevet modulleret med hænderne hvilket også kan ses på skulpturens overflade. Den kan godt virke lidt tung, jeg tænker det er materialets skyld, da det tildels kan virke tungt og farven er sort. Fordi skulpturen er moderleret virker den meget blød. Overfladen er ujævn, mat og en smule glat på forskellige steder. Jeg syntes at taktiliteten er der, jeg har ihvertfald lyst til at røre den.

Formgivning

Denne skulptur er figurativ da en ballerina ses i hverdagen. Den er let at overskue da der ikke er specielt mange detaljer. Jeg syntes skulpturen har konvekse former, da man godt kan se det er en kvinde, selvom at "hun" ikke er meget svulstig. Formen er som sagt organisk (blød og rund). 

Akser/linjer

Skulpturen er nedadstræbende, dette ses da den hælder nedad. Derudover syntes jeg den er en bladning liggende og stående, fordi benet går lige op mens kroppen er mere vandret.  Skulturen er dynamisk da den er i bevægelse, det er en smule ubalance pga. kropsprosituren. 

Automatiktegning

I forbindelse med denne automatik øvelse snakkede vi om Asger Jorn, vi har skulle prøve at "efterligne" Asger Jorns måde at lave automatiktegninger. Øvelsen foregik således af vi skulle lukke øjenene i 1 minut og tegne tilfældige streger. Herefter skulle vores fantasi køre på højtryk for at finde sjove såvel som nye objekter/motiver . Dette har jeg prøvet at gøre, og jeg syntes der er kommet en masse spænende resultater ud. Jeg prøvede at farvelægge figurerne såvel som baggrunden med farvernes kontrastfarver, for at få noget til at springe mere frem.

Croquitegninger

Øvelsens forløb:

- Vi tegnede først med blyant

Vi havde 30 sekunder til at tegne hver tegning

- De første 30 sekunder blev brug til at skitsere en konturlinje

- De næste 30 sekunder blev brugt til folder eller bestemte overflader.

- De sidste 30 sekunder blev brugt til skygger

- Efter ay have tegnet med blyant gik vi videre til kul

- De samme principper som med blyanten blev udført

- Dog havde kulet en stærke indvirkning på motivet, og skabte dybde.  Det udgave også mere farve end blyanten.

I mine croquistegning har jeg fokuseret på at tegne de essentielle dele af hver enkelt positur. Min detalje mængde er derfor minimal, dels også fordi jeg havde et kort interval før jeg skulle tegne en ny positur.

Jeg kan personligt bedst lide gymnastik tegningen, da man kan fornemme en fylde ved at "spinne garn" rundt om figuren. Udover det virker den lidt dynamisk end de andre, men undtagelse af sumobryderen som også har en en del dynamik.

Da jeg begyndte at tegne var det også vigtigt for mig at føre bevægelsen eller udtrykket ind i min tegning. Jeg oplevede at det godt kunne være lidt svært, dog syntes jeg at jeg i nogengrad har fået udtrykket ind i de pågælende tegninger.

(Jeg har ikke kunnet vende tegningerne om, desværre :()

Besvarelser til landskabet i malerkunsten 1600-1900, spørgsmål side 23-26

Hvad stod realismens landskabsskildringer for? Og hvad var dets hovedintention?

-       Malerierne lignede de motiver der var taget udgangspunkt i. Mange malere blev nød til at stå udenfor at aftegne selve naturen

       Hvad gik den nationalromantiske bølge ud på? Hvad mente kunstprofessor N.L. Højen var kunstnerens opgave?

-       Den gik ud på, at de danske nationale romantiske malere skulle udtrykke sin kærlighed til fædrelandet gennem malerier. Han mente at kunsten havde en social opgave som var, at den skulle værne omkring de danske værdier.

    Beskriv hvordan impressionisterne revolutionerede gengivelsen af landskabet.

-       Malerne sad ude på selve naturen og færdigjorde deres værker på stedet, modsætningen til realismens malere, som tegnede naturen, og færdigjorde malerierne derhjemme.

    Hvordan adskilte impressionisternes måde at male på sig fra kunstnerne før dem?

-       De var optaget af lysets indvirkning på motivet. Der var hele tiden ændring i lyset, og det medvirkede altså også til, at der hele tiden var ændring i maleriet.

     Hvad nævnes omkring fotografiets indflydelse på kunsten i teksten?

-       Fotografiet fandtes ikke, så de havde ikke noget billede at farve eller male efter, hvis at de tog hjem. Derfor blev de nød til at forblive ude i naturen og færdigøre deres maleri. Fotografiet var så småt begyndt at komme frem. Mone ville ikke have, at mallerier blev overtaget af fotografier. Han begyndte at lave mere struktureret mallerier, med hårde penselstrøg.

      Paul Cezanne lagde grund for en ny stilretning – hvilken? Hvad gik denne ud på?

-       Han lagde grund for kubismen. Hvilket der går ud på at opdele landskabet gennem farveflader og komposition. Det var systematisk præget. Derfor blev detaljerne nedtonet i fordel til farvernes sammenspil.

Impressionistisk akvarelmaleri

Udfra et af mine landskabsfotografier har jeg malet et akvarelmaleri. I impressionismen gik man meget op i lysets indvirkning på motivet, dette har jeg prøvet at bestræbe mig efter. Jeg har prøvet at lave skyggerne naturligt bla ved brug af sekundære farver istedet for sort. Jeg har også prøvet at lave konturerne sløret, ved bla. at dubbe små prikker istedet for penselstrøg. Udover det har jeg også prøvet at undlade nogle af detaljerne, så der en imellem er større farveområder. Jeg har ladet noget på tegningen forblive hvidt fordi har et skitsepræg. 

Billeder jeg har malet efter ses her:

Landskabsfotografi

Disse 3 billeder har jeg udvalgt fordi de ses på 3 forskellige tidspunkter af dagen. Det første er taget om aftnen, den midterste er taget om morgnen og det sidste er tager midt på dagen.

Jeg syntes de er gode på vær sin måde, i forhold til at skabe kontraster, struktur, perspektiv.

På billede 1: Ses der en masse kontraster og de gule/røde toner springer frem.

På billede 2: Ses der meget lys, hvilket ikke giver den samme kontrast, som på billede 1. Her springer de gule/røde toner ikke særlig meget frem. Lyset kan godt fornemmes lidt toget.

På billede 3: Kommer der igen en masse kontraster til udtryk, dog er de gule/røde toner formindsket og grønlige og mere jordnære farver er sprunget frem.